20 år med Realdania
1797: Realkreditten opstår
Realkreditten opstår som låneform som følge af Københavns Brand to år tidligere, hvor en halv by forsvandt. En gruppe velhavere stifter Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn.
1851: Realkreditten ser dagens lys.
De første egentlige realkreditinstitutter ser dagens lys.
1970: Kreditforeningen Danmark
Kreditforeningen Danmark blev dannet ved sammenlægningen af fire eksisterende kreditforeninger. I 1993 delte Kreditforeningen Danmark sig i et holdingselskab, et aktieselskab og Foreningen RealDanmark.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
Den filantropiske forening Realdania ser dagens lys, da RealDanmark sælger alle realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Målet er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Der er i foreningen en basiskapital på 10,5 mia. kr.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Et af de første projekter er Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg, hvor Realdania går med for at sikre den arkitektoniske værdi. I 2006 bliver projektet sat på stand by, da det ikke kan opføres inden for den økonomiske ramme. Udfordringerne bliver løst, bl.a. ved at Realdania indgår et strategisk samarbejde om at bidrage med både økonomi, viden og projektstyring. I 2010 går i byggeriet i gang, og Musikkens Hus åbner officielt ved et stort arrangement i marts 2014.
Musikkens Hus i Nordjylland
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Arkitekt Bertel Udsens hus i Lyngby købes og restaureres af foreningen. Huset er det første af en række historiske huse, der købes og istandsættes. Samlet repræsenterer de dansk bygningskultur gennem 500 år.
Historiske huse
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Bechs Klædefabrik i Hjørring bliver forvandlet til Vendsyssel Kunstmuseum – et moderne museum og kulturelt mødested midt i byen. De ombyggede lokaler bruges også til skoletjeneste og kulturelle formål.
Vendsyssel Kunstmuseum
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Bolius Boligejernes Videncenter – i dag Videnscentret Bolius – bliver stiftet som et datterselskab. Formålet er at hjælpe, informere og rådgive boligejerne. I 2019 udvides målgruppen til at omfatte alle typer beboere.
Videnscentret Bolius
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
I partnerskab med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld udarbejdes en strategisk helhedsplan og de historiske bygninger i bykernen bliver restaureret over de følgende 10 år. Byen bliver i 2015 udpeget til verdensarv af UNESCO.
Christiansfeld
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Kappel Stubmølle på Lolland får støtte til restaurering og bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget. Realdania har i sine 20 år støttet over 40 mølleprojekter.
Kappel Stubmølle
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Realdania indgår en partnerskabsaftale med en række ministerier om støtte til Dansk Arkitektur Center. Centret fungerer som nationalt center for formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. Dansk Arkitektur Center har oprindelig til huse i et tidligere pakhus i Strandgade i København, men flytter i 2018 ind i BLOX.
Dansk Arkitektur Center
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
En række donorer støtter en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum på omkring 1.300 kvadratmeter. Museet blev meget hurtigt efter opførelsen i 1993 så stor en publikumssucces, at rammerne ikke længere er tilstrækkelige. Udvidelsen af museet står færdig i 2003.
Bornholms Kunstmuseum
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Alsion – Sønderjyllands Viden- og Kulturcenter i Sønderborg – er undervejs, og Realdania giver midler til en koncertsal med plads til 900 tilhørere samt et havnebyrum. Alsion bliver indviet i 2007.
Alsion
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum kan begynde sin rejse mod realisering efter Realdania og andre giver tilsagn om støtte. I første omgang med en ny bygning integreret i Fuglsangs gamle herregårdsanlæg. Senere følger udvikling og renovering af forpagterboligen, der bliver brugt til kulturaktiviteter for børn og unge. Det samlede projekt afsluttes i 2016.
Fuglsang Kunstmuseum
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
Realdania finansierer seks forskningscentre, der skal bidrage til at udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden inden for det byggede miljø. Blandt dem er Center for Byrumsforskning og Center for Indeklima og Sundhed i Boliger.
Seks forskningscentre
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
HEART, Herning Museum of Contemporary Art, kan blive en realitet, efter Realdania bevilger midler til at etablere det. Museet skal blandt andet rumme det tidligere Herning Kunstmuseums samlinger af moderne kunst. HEART bliver indviet i september 2009.
HEART
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg, Vestjyllands fornemste herregård, købes. Herregården er i dårlig stand, men Realdania vurderer, at der er tale om uerstattelig bygningsarv, ikke mindst i en regional kontekst. Målet er at anvende herregården som kulturel dynamo for hele området. Nørre Vosborg bliver renoveret, og der bliver bygget en ny hotelfløj, således at stedet kan drives som både hotel- og konferencecenter.
Nørre Vosborg
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Arbejdet med Superkilen på Nørrebro i København begynder. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt af Mimersgadekvarteret. Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. Superkilen står færdig i 2012.
Superkilen
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Vejles over 100 år gamle bomuldsspinderi lukker i 2000. Spinderihallerne genopstår som stedet, hvor kunst og kultur, små start-ups og etablerede virksomheder mødes. Vejle Kommune og Realdania arbejder sammen om projektet, der viser, hvordan industriel bygningsarv kan genanvendes til nye formål.
Spinderihallerne
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Kulturhavn Kronborg skal fremhæve Kronborg som søbefæstning. Tanken er samtidig at genskabe sammenhængen mellem Helsingør by, havnen og slottet. Projektet omfatter en ny ravelin med gangbroer, en ny værftsplads, nye kajanlæg og et genskabt voldanlæg. Kulturhavnen indvies i 2013.
Kulturhavn Kronborg
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Udviklingsprojektet Det gode Hospice skal undersøge og vise, hvordan arkitekturen og de fysiske rammer kan understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid. Erfaringerne bliver senere omsat i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark.
Det gode Hospice
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Københavns Befæstning skal revitaliseres. Sammen med staten går Realdania i gang med projektet, der skal synliggøre og formidle Københavns Befæstning som en samlet attraktion. Flere af fæstningens bygningsværker og naturarealer bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.
Københavns Befæstning
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Realdania Arealudvikling A/S stiftes som datterselskab og har til formål gennem konkrete arealudviklingsprojekter i samarbejde med kommuner at inspirere til nye løsninger. Selskabet lægges senere sammen med Realia A/S og skifter navn til Realdania By – og derefter til Realdania By & Byg A/S.
Realdania By & Byg
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
Realdania deltager i arbejdet med at flytte Danmarks Akvarium til Amager. Efter en arkitektkonkurrence tages første spadestik i 2010. Knap tre år senere, i foråret 2013, bliver Den Blå Planet indviet – akvariet er nu Nordeuropas største og mest moderne.
Den Blå Planet
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Med Your Rainbow Panorama på toppen af Kunstmuseet Aros får Aarhus et nyt vartegn. Det er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der i 2007 vinder en international konkurrence om at omforme bygningens tag. Det spektakulære kunstværk bliver indviet i 2011.
ARoS - Your Rainbow Panorama
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Aarhus Inderhavn bliver forvandlet fra industri- og færgehavn til et nyt, levende område og koblet med byens gamle middelalderkerne. Havnens nye bygning og samlingssted Dokk1 kommer til at huse bl.a. bibliotek, borgerservice og arrangementer. Et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan forvandles til aktive byrum med nyt indhold. Et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Realdania. Det samlede projekt står færdigt i 2017.
Havnebyrummet ved DOKK1
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Indsatsen ’Fremtidens Herregård’ skal bidrage til at genopfinde de historiske herregårde, så de igen bliver til sociale, økonomiske og kulturelle dynamoer i nogle af Danmarks yderområder. To år tidligere lanceredes indsatsen ’Historiske Haver’, der skulle sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, de danske herregårdshaver rummer.
Fremtidens Herregård
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus bliver omdannet til det moderne bykvarter Godsbanen og knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Dermed bliver en del af byens industrihistoriske rødder bevaret og genanvendt, samtidig med at en ny bydel bliver skabt. Godsbanen åbner i 2012.
Godsbanen i Aarhus
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Byudviklingsprojektet Køge Kyst ser dagens lys. Målet er at vise, hvordan man kan transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne, bæredygtig bydel med gode rammer for liv og trivsel. Projektet drives i partnerskab med Køge Kommune. Projektet forventes at løbe frem til 2030. Før blev et samarbejde med Fredericia Kommune indledt om at udvikle Kanalbyen, der skal åbne Fredericia ned mod Lillebælt og samtidig klimasikre byen, og i 2011 går Realdania i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om naturbydelen Ringkøbing K, der skal rumme op til 1.000 boliger. Ydermere blev bydelen Nærheden lanceret i 2013, som Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.
Køge Kyst
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
En udskældt vej forsvinder, en ny tæt bymidte skal skabes og bylivet i Odense revitaliseres. Det er målet med det ambitiøse byudviklingsprojekt Fra Gade til By i Odense. Den tidligere firesporede vej Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny bæredygtig bydel med boliger, erhverv og kulturinstitutioner. Realdania bidrager i partnerskab med Odense Kommune. Projektet ventes færdig i 2021.
Fra Gade til By
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Hovedstaden skal have en multiarena, og Københavns Kommune og Realdania går sammen om projektet. Op til 16.000 tilskuere skal opleve alt fra verdens største musiknavne til topatleter i en arena med god publikumskomfort og smuk arkitektur med udgangspunkt i stærk nordisk designtradition. Arenaen bliver indviet i 2017.
Royal Arena
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Hvordan skal forstæderne blive mere bæredygtige og bl.a. modvirke isolation af udsatte grupper og sikre plads til fremtidens flere ældre? Det satte Realdania til debat i ’Fremtidens forstæder’. Seks kommuner gennemførte eksempelprojekter. I 2013 fulgte indsatsen ’Kickstart forstaden’, hvor de tre kommuner Aalborg, Ballerup og Viborg fik støtte til projekter i forstæderne.
Fremtidens forstæder & Kickstart forstaden
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Ildsjæle over hele landet bruger dagligt tusindvis af timer på frivilligt arbejde og lokale projekter, som de brænder for. Med kampagnen ’Byggeriets Ildsjæle’ giver Realdania midler til at realisere en række projekter. Kampagnen bliver fra 2014 videreført under navnet ’Underværker’. Gennem årene har flere end 200 ildsjæle fået støtte.
Underværker
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Hvordan skal fællesskabet udtrykke sig i de almene boligområder? Det søger Realdania svar på gennem ’Det gode boligliv’, hvor der gives støtte til at realisere projekter fra dem, der kender områderne bedst, nemlig beboerne. Ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger får gennemført nyskabende projekter, der samtidig fungerer som inspiration og gode eksempler på, hvordan fælles faciliteter kan se ud og bruges. Projektet løber frem til 2016.
Det gode boligliv
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Isfjorden ved Ilulissat i Grønland er et helt særligt sted og derfor også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For at styrke turismeudviklingen og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og klimaforandringernes betydning, opføres et formidlingscenter på kanten af fjorden. Det er et samarbejde mellem Realdania, Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og en række fonde. Centret skal stå klar i 2021.
Ilulissat Isfjordscenter
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Børn bevæger sig for lidt, også når de er i skole. Mange når ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters motion hver dag. Med de to indsatser ’Drøn på skolegården’ og ’Skole+’ sætter Realdania og andre parter i en årrække fokus på at nytænke og udfordre det traditionelle billede af skolen og skolegården, så den indbyder til mere leg og bevægelse.
Drøn på skolegården & Skole+
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Klimaudfordringerne kan kun løses, hvis de rigtige løsninger udvikles ude i virksomhederne. Projektet ’Klimaspring’ er en virksomhedsdreven udviklingsindsats, hvor virksomheder kan få hjælp i form af medfinansiering til udviklingsomkostninger, rådgivning fra eksterne parter og sparring med projektets innovationssekretariat. Som en afsluttende del af udviklingsarbejdet testes de enkelte innovationsprodukter i 1:1. Projektet løber frem til 2018.
Klimaspring
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Byggeriet af Danmarks rockmuseum, Ragnarock, går i gang. Ragnarock og Roskilde Festival Højskole bliver begge en del af den nye Roskilde-bydel Musicon og får til huse i gamle produktionsbygninger. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet. Ragnarock indvies i 2016, og Roskilde Festival Højskole tager imod de første elever i 2019.
Ragnarock & Roskilde Festival Højskole
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Et nyt teaterhus i Hjørring bymidte, Vendsyssel Teater, begyndes. Teatret er det første nybyggede provinsteater i 100 år. Det skal være et fyrtårn for kulturlivet i området og samtidig bidrage til udviklingen af byen. Det skal også fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og ikke-organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kultur. Teatret bliver indviet i 2017.
Vendsyssel Teater
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Høje-Taastrup Kommune og Realdania går i partnerskab om at udvikle bydelen Nærheden i Hedehusene. Målet er at gentænke forstaden i en moderne og bæredygtig version, hvor det er nemt at danne fællesskaber, men også at få Nærheden til at tiltrække nye, ressourcestærke borgere til Hedehusene og løfte området som helhed. Projektet forventes at løbe frem til 2035.
Nærheden
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
Vadehavscentret i Ribe gennemgår en omfattende om- og tilbygning og får en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur. Det moderne bygningsværk vokser nærmest op af jorden med strå på både facade og tag. Dertil kommer en udstilling i særklasse. Realdania, Esbjerg Kommune og en række andre partnere stå bag centret, der indvies i 2017 – tre år efter, at Vadehavet er blevet klassificeret som verdensarv under UNESCO.
Vadehavscentret
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
RENOVER prisen, der gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt, stiftes sammen med Grundejernes Investeringsfond. Prisen er ment som en anerkendelse af renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst får opdateret den eksisterende bygningsmasse. Den første pris går til en beboelsesejendom i København, der både er renoveret ud- og indvendigt og samtidig er blevet energioptimeret. Prisen er siden blevet uddelt hvert år.
RENOVER prisen
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
C40
Klimaudfordringerne er globale, men skal løses lokalt. Realdania begynder sin støtte til det globale bynetværk C40, der består af en række af verdens største byer samt en række byer, der er særligt innovative på klimaområdet. Byerne arbejder sammen for at reducere CO2-udledningen i tråd med Parisaftalens mål og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Landsbyklynger er begyndt at opstå rundt om i landet, hvor de mindste byer samarbejder om tilbud og faciliteter for forsat at sikre det gode liv på landet. Realdania og DGI går ind og understøtter bevægelsen med fem pilotprojekter. Efterfølgende lanceres – nu også med Lokale og Anlægsfonden – en større indsats. I alt 29 landsbyklynger er hjulpet i gang, og i 2019 fulgte en indsats, der skal bidrage til at etablere nye mødesteder i klyngerne.
Landsbyklynger
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Realdanias filantropiske ejerskab af fast ejendom samles i Realdania By & Byg. Datterselskabet omfatter dels ejerskab af dansk bygningskultur, der købes, udvikles og efterfølgende lejes ud på kommercielle vilkår. Dels fungerer selskabet som bygherre, f.eks. af Bispebjerg Bakke i København og Mini-CO2 husene i Nyborg.
Realdania By & Byg
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er et helt særligt sted i Danmark. For at skabe en udvikling i området med udgangspunkt i de lokale naturmæssige og kulturelle potentialer går Realdania sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune om at give området et massivt løft. Bl.a. renoveres historiske huse i Højer, der etableres ruter og stier, og Tønder by klimasikres. Indsatsen løber frem til 2021.
Tøndermarsken
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København indvies og bliver straks et mødested for Københavns borgere og gæster. Ofelia Plads er sammen med en kyssetrappe og et underjordisk parkeringsanlæg en del af Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. De to projekter har som mål at skabe et mere rigt og varieret byliv og bedre tilgængelighed til vandet i Københavns Havn. Samtidig bliver de historiske huse i området sikret mod oversvømmelse. Blandt partnerne i projekterne er Det Kongelige Teater, Københavns Kommune og Kulturministeriet.
Kvæsthusprojektet
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Sammen med en række kommuner og boligorganisationer søsætter Realdania partnerskabet ’By i balance’ med det mål at løfte en række af landets udsatte boligområder. Der bliver formuleret langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling. Også en række af landets mest udsatte boligområder, der efter 2018 har pligt til at udarbejde udviklingsplaner, får støtte til at tænke området sammen med resten af byen.
By i balance
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Holmegaard Værk rummer en unik fortælling om industrikulturhistorien. Realdania går i partnerskab med Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark om at renovere bygningerne og skabe oplevelsescentret Holmegaard Værk med fokus på historie, design og kunsthåndværk. Holmegaard Værk indvies i 2020.
Holmegaard Værk
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Udbud og efterspørgsel på bofællesskaber for seniorer matcher ikke, og samtidig viser undersøgelser, at ældre, der bor sammen, føler sig mindre ensomme. Af bl.a. disse grunde igangsættes indsatsen 'Rum og fællesskaber for ældre'. Sammen med en række almene boligselskaber og pensionskasser udvikles nye seniorbofællesskaber, der kan inspirere andre bygherrer. Det første indvies i Valby i 2019, mens en række færdiggøres i 2020, bl.a. det eksempelbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Naturbydelen i Ringkøbing.
Rum og fællesskaber for ældre
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Indeklimaet i landets skoler har det trods en stor renoveringsindsats dårligt. Derfor lancerer Realdania en indsats, der skal hjælpe kommunerne med at løse problemet. Det sker bl.a. gennem fem projekter på fem forskellige skoler med fokus på sensorer, ventilation og adfærd. Målet med indsatsen er at inspirere til løsninger ude i kommunerne – og i sidste ende at øge elevernes indlæring og sundhed.
Skolernes Indeklima
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
De Danske Spritfabrikker i Aalborg er tømt for deres oprindelige funktioner, produktionen er flyttet, og industrianlægget er blevet fredet. Realdania går sammen med Aalborg Kommune i gang med en omfattende transformation af de gamle industribygninger, så de i fremtiden bliver en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Realdania bidrager primært med støtte til et internationalt kunstcenter og en masterplan for byrummene.
Artcenter Spritten
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
Hovedbyerne rundt omkring i landet fungerer ofte som motor for hele oplandet. Men byernes bymidte er presset af butikslukninger og tomme kvadratmeter. Som modsvar iværksætter Realdania ’Hovedbyer på forkant’, der skal bidrage til at skabe nye aktiviteter og indhold i bymidterne. Her får en række byer støtte til at udvikle strategiplaner, og nogle får efterfølgende hjælp til at realisere konkrete projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling.
Hovedbyer på forkant
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
BLOX bliver indviet den 4. maj med en fest, der varer i flere dage. BLOX er på én gang en markant bygning på Københavns havnefront og Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger. Ud over at rumme Dansk Arkitektur Center, café, boliger og et underjordisk parkeringsanlæg danner BLOX også rammen om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere.
BLOX
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Sammenlignet med nabolandene sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark. Samtidig gør tanken om indbrud i eget hjem hver fjerde dansker utryg, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Derfor lanceres kampagnen ’Bo trygt’ i samarbejde med Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Målet er at få danskerne til at sikre hjemmene bedre og gennem nabohjælp at holde øje med hinanden huse, så antallet af indbrud kan blive færre.
Bo Trygt
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Havvandet stiger, og i fremtiden kan vi forvente flere og mere voldsomme stormfloder. Derfor indgår Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania et partnerskab for at støtte en række kommuner med at udvikle byområder, så de bedre kan modstå det stigende havvand. Projektet har også fokus på at skabe og dele ny viden på området.
Byerne og det stigende havvand
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
Vestkystens helt særlige kvaliteter kan bruges som løftestang for både turisme og levende lokalsamfund. Det er baggrunden for indsatsen ’Vestkysten viser vejen’, hvor der i et samarbejde mellem turismeorganisationer, kommuner og regioner og med bidrag fra Realdania er fokus på en sammenhængende udvikling af området, der både skal tiltrække flere besøgende og samtidig gøre området endnu bedre at bo i.
Vestkysten Viser Vejen
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Københavns Kommune er i oktober vært og Realdania er medvært for C40's klimatopmøde Mayors Summit med flere end 2.000 deltagere. Både Realdania og den danske stat offentliggør en fortsat femårig strategisk støtte til klimanetværket. Realdania bidrager også til en national indsats, der skal udbrede C40’s viden og redskaber til danske byer og kommuner.
C40 World Mayors Summit
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
Hver tredje hjemløs er en ung mellem 18-29 år, og hjemløshed kan have livsvarige konsekvenser. I en ny indsats vil Realdania bidrage til at løse problemet med fokus på at øge udbuddet af betalelige boliger til unge hjemløse. Det sker gennem eksempelprojekter i samarbejde med både almene boligorganisationer og pensionsselskaber.
Unge hjemløse
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.
3.900 projekter
Ved udgangen af 2019 har Realdania siden starten støttet omkring 3.900 filantropiske projekter med ca. 20 mia. kr. Da mange af projekterne er sket i samarbejde med andre, der også har støttet, er den samlede projektværdi ca. 40mia. kr. Dertil skal lægges de tusindvis af timer, som frivillige ildsjæle har bidraget med.